Du er i øjeblikket her: Exaweb ApS » Forside » Sådan virker DNS
Vi tager imod blandt andet Dankort, eDankort, Maestro, Mastercard, Visa, JCB, American Express

Sådan virker DNS

DNS står for Domain Name System. Meningen med systemet, er at fortolke et domænenavn til en IP-adresse. Hver gang en bruger indtaster et domænenavn i sin browser, skal domænenavnet omformes til en IP-adresse, således brugerens system ved hvor på nettet den kan finde den pågældende hjemmeside.

Fortolkningen sker ved at spørge en række servere, der hver giver deres svar til den næste server. Disse servere kaldes navneservere. Den sidste navneserver i processen giver IP-adressen på den forespurgte adresse. Dette kan f.eks være en hjemmeside i form af en webserver, eller en mailserver.

DNS sker omvendt. Det vil sige at hvis du som besøgende indtaster www.exaweb.dk, vil systemet først finde ud af hvor "dk" hører til henne. Dette sker ved hjælp af de såkaldte root-servere. I tilfælde af at det er .dk, vil root-navne-serverne finde frem til DK-Hostmaster som står for at administrere de danske domænenavne. DK-Hostmaster's opgave er derefter at returne de tilhørende navneservere der kan besvare henvendelsen på "exaweb".

Når IP-adressen på denne navneserver er returneret, bliver forespørgslen sendt videre til de tilhørende navneservere. Disse navneservere har derefter til opgave at sørge for at returnere den IP-adresse der tilhører hjemmesiden www.exaweb.dk. Da www er et subdomæne til exaweb.dk, kan denne være forskelligt fra f.eks exaweb.dk eller sub.exaweb.dk.

DNS Cache

For ikke at overbelaste hele netværket med unødvendige forespørgsler, er der indbygget såkaldte caches. En cache gemmer DNS-oplysninger i en bestemt periode, således det ikke er nødvendigt at lave en ny forespørgsel. Din computer har en indbygget cache, og din internetudbyder har en.

Det kan derfor forekomme at der ved en DNS ændring opstår problemer med cachen. Det er ikke umuligt at den ene bruger ser hjemmesiden fra den gamle server, hvorimod en anden bruger med en anden internetudbyder ser hjemmesiden fra den nye server.



  • Detaljer
  • Oprettet:
  • 2009-12-29 20:27:12
  • Opdateret:
  • 2010-01-31 15:26:17
  • Visninger:
  • 5243

Log på kundepanelet

Vores nyhedsbrev

© 2018 Exaweb ApS - CVR: 31937671 - Alle rettigheder forbeholdes - Priser inklusiv 25% moms