Du er i øjeblikket her: Exaweb ApS » Forside » Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Vi tager imod blandt andet Dankort, eDankort, Maestro, Mastercard, Visa, JCB, American Express

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Velkommen til vores sektion, hvor vi behandler de oftest stillede spørgsmål. Det er en god idé at tjekke disse spørgsmål igennem inden du kontakter vores support. Det er ligeledes en god idé at tjekke vores videnscenter.

Hvor lang tid er leveringstiden på en virtuel server?

Levering af din VPS sker indenfor ca. 24 timer. Ved skræddersyede løsninger kan dette tage lidt længere tid. Ofte er vi hurtigere, og har du loginoplysningerne allerede et par timer efter.


Kan jeg prøve en serverløsning?

Ja, du kan kvit og frit prøve en virtuel server i 10 dage. Skulle du imod forventning ikke være tilfreds, kan du få pengene tilbage efter de 10 dage.


Hvordan opgraderer jeg?

Fordelen ved en virtuel server, er at den kan opgraderes på få minutter. Vi bliver dog nødt til at genstarte serveren ved opgradering - dette kan vi eventuelt gøre om aftenen. Skriv til os hvis du ønsker serveren opgraderet.


Indgår intern trafik i mit trafikforbrug?

Nej, trafik på tværs af vores netværk, og eventuelt mellem flere forskellige servere, måles ikke.


Hvilken oppetidsgaranti får jeg som kunde?

Vi kan ikke tilbyde 100% oppetidsgaranti, men vi kan garantere at dit system ligger på et redundant og sikkert setup, og at vi straks griber ind ved problemer på vores system.

Vi tilbyder derimod en oppetidsgaranti på 99,9% målt over en måned. Skulle vi ikke kunne nå dette, vil du som kunde få en måned gratis hosting og en forklaring på hvad der er sket. Vores oppetid har de seneste år ligget mellem 99,99% og 100%.


Er mine data sikret?

Dine data bliver sikret på et Storage Area Network (SAN) med redundante strømforsyninger og redundante RAID-controllers. Alt i en RAID-6 opstilling.


Hvor meget CPU-kapacitet er der til rådighed?

Hvis din server har mindre end 1GB i RAM kapacitet, råder din VPS over en enkelt delt CPU kerne. Har din VPS mere end 1GB i RAM, vil den råde over 2 delte CPU-kerner. Fra 4GB 3 kerner, og fra 8GB 4 kerner.


Hvordan fordeles diskadgang?

Der er ingen begrænsning på diskadgang. Storage-systemet er forbundet med de fysiske servere ved hjælp af 4 Gigabyte fibrechannel-forbindelser.


Hvor mange virtuelle servere er der på en fysisk maskine?

Vore fysiske maskiner råder over 16 til 32 GB RAM. Ca. 33% bliver ikke brugt for at have en ekstra sikkerhedslag og for at sikre eventuelle failover-scenarier. Den gennemsnitlige virtuelle server råder over en halv GB RAM.

Svaret er derfor ca. 20-40 virtuelle servere pr. fysisk server.


Kan de andre kunder på serveren genere mig?

Nej. Vi benytter os af Xen paravirtualisering, hvilket betyder at du får dedikerede RAM-ressourcer og Harddisk-ressourcer. De deles altså ikke med andre kunder på serveren.
CPU bliver delt med de andre, men CPU-kraft er der nok af og vi har aldrig oplevet at en virtuel server ikke har kunnet udnytte de fulde CPU-krafter. Som ekstra sikkerhed måler vi konstant CPU-forbruget og griber vi ind hvis dette skulle være nødvendigt.


Kan jeg søge om ekstra IP-adresser?

Ja, det kan du. Skulle du have brug for mere end 5, kræver dette en lille beskrivelse af hvad de forskellige IP-adresser skal bruges til.


Hvad med IPv6?

IPv6 er standard hos os. Ved levering af en ny virtuel server, får du ved siden af en almindelig IPv4 adresse også en IPv6 adresse.


Log på kundepanelet

Vores nyhedsbrev

© 2018 Exaweb ApS - CVR: 31937671 - Alle rettigheder forbeholdes - Priser inklusiv 25% moms