Hvordan uploader jeg min hjemmeside?
Her en kort forklaring af hvordan du uploader din hjemmeside.
Du har brug for en FTP-klient. Vi anbefaler at du bruger FileZilla. FileZilla er kompatibel med såvel Windows som Mac OS X og kan downloades her.
Du har brug for følgende:
- Login-oplysninger til dit webhotel
- En FTP-klient, som f.eks FileZilla
- De filer du ønsker at uploade
Start FileZilla og find filerne ved hjælp af den indbyggede stifinder (Local Site). Du forbinder med serveren ved at udfylde felterne Host, Username og Password i programmet. Port er ikke nødvendigt, du kan evt. udfylde 21. Disse login-oplysninger finder du i velkomstbrevet. Nu trykker du på Quickconnect.
Når du er logget på, ser du et antal mapper, hvorunder /domains. Gå ind i domains. Du vil nu se de domæner der er oprettet på dit webhotel. Tryk på det ønskede domæne og derefter på public_html.
Flyt de ønskede filer fra din lokale pc til serveren ved at trække dem fra "Local site" til "Remote site". Dvs fra venstre til højre.
Hvis programmeret spørger dig om du vil overskrive de eksisterende filer, bekræfter du med ok.
Du kan nu se din nye hjemmeside ved at indtaste domænenavnet i din browser.
- Detaljer
- Oprettet:
- 2009-12-29 20:08:32
- Opdateret:
- 2009-12-31 19:18:37
- Visninger:
- 832
- Funktioner
- Del:
-
- Foretrukne:
- Tilføj til mine foretrukne
Bestil en gratis opringning